Operation Uranus

Operation Uranus
Del af Slaget om Stalingrad
Sovjetiske tropper under fremrykning mod Kalatj
Dato 19. - 23. november 1942 Sted Omkring Volgograd (tidl. Stalingrad) Resultat Afgørende sejr for Sovjetunionen
Parter
USSR	Nazityskland  Rumænien  Italien  Ungarn
Ledere
Georgij Zjukov Aleksandr Vasilevsky	Adolf Hitler Friedrich Paulus Hermann Hoth
Styrke
1.143.500 tropper[1] 894 kampvogne.[1] 13.451 stk artilleri[1] 1.500 fly[2]	Tyskere: 250.000 tropper artilleri ukendt 732 fly (402 indsatsklar) Rumænere: 143.296 tropper 827 stk artilleri 134 kampvogne ukendt antal fly[3] Italienere:220.000 tropper[3] Ungarere: ukendt styrke

Operation Uranus (russisk: Операция «Уран», Operatsija "Uran") var kodenavnet for den sovjetiske strategiske operation under 2. verdenskrig, som førte til omringning af den 6. tyske armé, den 2. og 4. rumænske armé og dele af den tyske 4. panserarmé. Operationen var en del af Slaget om Stalingrad og havde til formål at nedkæmpe de tyske styrker i og omkring Stalingrad. Planlægningen af Operation Uranus var allerede begyndt i september 1942 og blev udviklet samtidigt med planer om at omringe og nedkæmpe den tyske Heeresgruppe Mitte og de tyske styrker i Kaukasus. Den Røde hær drog fordel af den tyske hærs dårlige vinterforberedelser, at den var trængt for langt frem i den sydlige del af Sovjetunionen og brugte rumænske, ungarske og italienske hære til at bevogte flankerne. Offensivernes udgangspunkt var fastlagt til at være lige over for de rumænske styrker. Disse Aksestyrker havde ikke tungt udstyr, som kunne nedkæmpe sovjetiske kampvogne.

Som følge af den lange front, som var opstået under den tyske sommeroffensiv, der havde erobringen af oliefelterne i Kaukasus og byen Stalingrad som mål, var aksestyrkerne tvunget til at bevogte længere frontafsnit end sædvanligt. Situationen blev ikke bedre af den tyske beslutning om at flytte adskillige mekaniserede divisioner fra Østfronten til Vesteuropa. Hertil kom at enhederne i området var svækket af måneders kamp ikke mindst i kampene i Stalingrad. Tyskerne kunne kun regne med 48. panserkorps, som kun havde kampstyrke som en enkelt panserdivision, samt 29. pansergrenaderdivision som reserver, der kunne afstive deres rumænske allierede på 6. armés flanker. Til sammenligning indsatte den Røde hær over 1 mio. soldater ved offensivens begyndelser i og omkring Stalingrad. De sovjetiske troppebevægelser foregik ikke uden vanskeligheder. For ikke at advare tyskerne forsøgte sovjethæren at skjule forberedelserne,; det var svært. Som regel var sovjetiske enheder forsinkede på grund af logistiske problemer. Operation Uranus blev først udskudt fra den 8. 1942 til den 17. november og senere igen til 19. november.

Kl. 7.20 (moskvatid) den 19. november 1942 indledte sovjetiske styrker deres offensiv mod Aksestyrkernes nordlige flanke ved Stalingrad. Styrkerne i syd indledte først deres angreb næste dag. Selv om de rumænske enheder kunne afvise de første angreb, var den 3. og 4. rumænske armé ved udgangen af den 20. november i fuldt tilbagetog, da den Røde hær omgik flere tyske infanteridivisioner. De mobile tyske reserver var ikke stærke nok til at parere de sovjetiske mekaniserede spydspidser, mens 6. armé ikke hurtigt nok reagerede med at trække styrker ud af kampene i Stalingrad og sætte dem ind mod den nye trussel. Sent den 22. november mødtes sovjetiske styrker fra nord og syd ved byen Kalatj og omringede omkring 290.000 mand øst for Don. I stedet for at forsøge et udbrud besluttede den tyske diktator Adolf Hitler at beholde aksestyrkerne i Stalingrad og forsyne dem fra luften. I mellemtiden begyndte sovjetiske og tyske generaler at planlægge deres næste træk.

1. ^ ^{a b c} Glantz & House (1995), p. 134
2. ^ Bergström (2007), p. 87
3. ^ ^{a b} Bergström (2007), p. 88